Business i Roskilde: Erhvervsvenlighed steg, mens arealmangel fortsat begrænsede nye etableringer
September 2026 blev præget af flere konkrete erhvervs- og udviklingspolitiske signaler i Roskilde Kommune. Et budgetforlig for 2027 blev indgået 1. september, Dansk Industris erhvervsundersøgelse placerede kommunen 12 pladser højere end året før, og kommunen offentliggjorde aktuelle udbud for 2026. Samtidig satte Roskilde Handel & Erhverv fokus på manglen på byggemodne erhvervsarealer, som fortsat begrænsede mulighederne for nye etableringer.
Kort overblik
Den mest markante ranglistebegivenhed var Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed, som blev offentliggjort 2. september. Her gik Roskilde Kommune fra en 71. plads til en 59. plads blandt landets kommuner. Undersøgelsen byggede på svar fra 7.789 virksomheder og omfattede blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service. Resultatet gav et samlet billede af virksomhedernes vurdering af kommunens vilkår, men var ikke i sig selv en opgørelse over kommunens samlede virksomhedsbestand.
Fremgangen var især tydelig på infrastruktur og energi, hvor Roskilde Kommune rykkede fra en 47. plads til en 19. plads. På spørgsmålet om bæredygtig transport gik kommunen fra en 61. plads til en 6. plads, mens vurderingen af kommunens prioritering af det kommunale vejnet steg fra en 16. plads til en 3. plads. For virksomhederne havde placeringerne betydning, fordi transporttid, vejkapacitet og adgang til arbejdspladser påvirkede de praktiske rammer for drift og rekruttering.
September indeholdt også beslutninger med længere tidshorisont. Budgetforliget for 2027 blev indgået 1. september mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Lokallisten Roskilde. Budgetforslaget blev sendt i høring fra 11. til 27. september, hvilket gav borgere, organisationer og virksomheder mulighed for at kommentere prioriteringerne, før den endelige behandling.
- Roskilde Kommune rykkede fra plads 71 til plads 59 i Dansk Industris erhvervsundersøgelse.
- Infrastruktur og energi blev vurderet til plads 19 mod plads 47 året før.
- Kommunens prioritering af vejnettet blev placeret som nummer 3.
- Budgetforliget for 2027 blev indgået 1. september.
- Kommunens aktuelle og kommende udbud blev offentliggjort via Comdia.
Erhvervsvenlighed og kommunal service
Dansk Industris måling viste også fremgang på kommunal administration. Roskilde Kommune gik fra plads 72 til plads 57 på dette område. Det handlede om virksomhedernes vurdering af kontakten til kommunen, sagsbehandling og de administrative rammer omkring virksomhedsdrift. En bedre placering var relevant for både etablerede virksomheder og nye investorer, fordi myndighedsdialog og behandlingstider kunne få direkte betydning for projekters tidsplaner og omkostninger.
Dialogen mellem erhvervslivet og kommunen blev vurderet højere end året før. Roskilde Kommune gik fra plads 70 til plads 61 på dette punkt. Resultatet viste ikke, at alle virksomheder havde samme oplevelse, men det dokumenterede en forbedring i den samlede besvarelse. I lokal sammenhæng var det væsentligt, fordi dialogen var en forudsætning for at identificere barrierer omkring planlægning, trafik, arealer, arbejdskraft og kommunal sagsbehandling.
Kommunens Erhvervsafdeling fungerede fortsat som indgang for virksomheder med spørgsmål om opstart, udvikling og kommunale forhold. Roskilde Kommune havde samtidig en aftale med Roskilde Handel & Erhverv om service til iværksættere og iværksætteri. Den organisatoriske opdeling betød, at virksomheder kunne møde både en kommunal myndighedsfunktion og et lokalt erhvervsnetværk, afhængigt af om henvendelsen handlede om myndighedsforhold, rådgivning eller netværk.
Undersøgelsen var gennemført af Dansk Industri for 17. år i træk. De 7.789 besvarelser omfattede både medlemsvirksomheder og virksomheder uden medlemskab af organisationen. Resultatet kunne derfor bruges som en bred temperaturmåling blandt DI’s relevante brancher, men det beskrev ikke alle virksomheder i Roskilde Kommune. Det var især et mål for oplevede rammevilkår, ikke en direkte opgørelse af omsætning, beskæftigelse eller investeringer.
Budgetforliget for 2027
Budgetforliget blev indgået 1. september og omfattede en bred kreds af partier i Roskilde Byråd. Selve aftalen udgjorde kommunens politiske ramme for 2027, mens høringen fra 11. til 27. september gav mulighed for at påvirke det videre forløb. For erhvervslivet var processen relevant, fordi kommunale budgetter fastlagde ressourcer til blandt andet service, infrastruktur, beskæftigelse og udviklingsopgaver, som påvirkede virksomhedernes lokale vilkår.
Budgetaftalen indeholdt en indsats, der skulle planlægges i dialog med Roskilde Handel og Erhverv. Det koblede den politiske prioritering med en konkret lokal erhvervsaktør og gjorde dialogen til en del af den videre udmøntning. For virksomhederne var betydningen, at indsatser med relevans for handel, iværksætteri og byliv skulle udvikles med input fra en organisation, der repræsenterede lokale erhvervsinteresser.
Høringsperioden havde også en praktisk funktion. Den gjorde det muligt for virksomheder og organisationer at reagere på budgetaftalens prioriteringer, før budgettet blev behandlet endeligt. Høringen var derfor ikke en garanti for ændringer, men den skabte en formel kanal for bemærkninger om eksempelvis kommunal service, trafik, arealanvendelse og erhvervsrettede aktiviteter.
Kommunens budgetbeslutninger skulle ses sammen med de øvrige erhvervssignaler i måneden. Dansk Industris undersøgelse viste forbedrede vurderinger af infrastruktur, administration og dialog, mens budgetforliget satte den økonomiske og politiske ramme for det kommende år. Tilsammen gav de to forhold et billede af en kommune, hvor erhvervsservice og infrastruktur fyldte i den lokale udviklingsdagsorden, men uden at septembermaterialet dokumenterede konkrete nye virksomheds-etableringer.
Udbud og leverandørmuligheder
Roskilde Kommune oplyste i september, at aktuelle og kommende udbud blev offentliggjort på udbudsplatformen Comdia. Kommunen havde senest opdateret oplysningerne 26. august 2026 og henviste virksomheder til en oversigt over planlagte udbud i 2026. For lokale leverandører var platformen den konkrete adgang til at følge opgaver, tidsplaner og muligheder for at byde på kommunale kontrakter.
Udbuddene havde betydning på tværs af brancher, fordi kommunale indkøb kunne skabe opgaver for blandt andet bygge- og anlægsvirksomheder, rådgivere, serviceleverandører og andre virksomheder. En offentliggjort plan gav virksomhederne bedre mulighed for at følge kommende opgaver og forberede kapacitet, dokumentation og samarbejder. Det var især relevant for mindre virksomheder, som havde brug for tid til at vurdere, om de kunne byde alene eller sammen med andre.
Udbudsoversigten var ikke det samme som en garanti for, at alle planlagte opgaver blev gennemført på det angivne tidspunkt. Den viste kommunens forventede udbud og fungerede som orientering til markedet. Virksomheder skulle derfor fortsat kontrollere de konkrete udbudsbetingelser og frister på Comdia, når en opgave blev offentliggjort.
Set i forhold til erhvervslivet var udbudsområdet en del af kommunens myndigheds- og indkøbsfunktion. Det adskilte sig fra Dansk Industris måling, som handlede om virksomhedernes vurdering af kommunen. I september var begge dele synlige: Kommunen arbejdede med adgang til konkrete leverandøropgaver, mens virksomhedernes besvarelser pegede på forbedringer i administration og dialog.
Erhvervsarealer og etableringsmuligheder
Roskilde Handel & Erhverv satte 30. september fokus på kommunens erhvervsområder. Organisationens direktør skrev, at der var stor opmærksomhed på, hvor nye virksomheder skulle ligge, og at organisationen oplevede interesse fra virksomheder, som gerne ville etablere sig i kommunen. Samtidig blev det oplyst, at de større udlagte erhvervsarealer endnu ikke var klar til, at nye virksomheder kunne etablere sig her og nu.
Organisationen vurderede, at der kunne gå op til fem år, før den næste virksomhed stod indflytningsklar på de relevante arealer. Det var en vurdering fra Roskilde Handel & Erhverv og ikke en kommunal tidsplan. Oplysningen pegede dog på en konkret udfordring for lokal erhvervsudvikling: Der kunne være efterspørgsel efter placeringer, uden at arealerne samtidig var byggemodnet og klar til hurtig etablering.
For virksomheder betød tilgængelige erhvervsarealer mere end blot en adresse. Planforhold, byggemodning, vejtilslutning, forsyning og myndighedsbehandling havde betydning for, hvornår en virksomhed kunne flytte ind og begynde driften. Hvis processen strakte sig over flere år, skulle virksomhederne indregne længere tidshorisonter i deres etablerings- og investeringsplaner, mens kommunen skulle håndtere balancen mellem arealudlæg, infrastruktur og efterspørgsel.
Debatten om erhvervsområder supplerede september måneds positive rangliste for infrastruktur. En høj placering for veje og transport løste ikke i sig selv spørgsmålet om, hvor nye virksomheder kunne placeres. Den lokale erhvervsudvikling afhængte derfor både af fungerende transportforbindelser og af, at egnede arealer blev gjort tilgængelige. Roskilde Handel & Erhvervs udmelding gjorde denne forskel tydelig i den offentlige debat.
Arbejdsmarked og kommunale udviklingsopgaver
Kommunens erhvervsrettede indsats var i september også knyttet til arbejdsmarkedet. Roskilde Kommune offentliggjorde 29. september, at kommunen havde fået flere midler fra Beskæftigelsesministeriet til Ungeløftet. Formålet var, at alle unge skulle have mulighed for at komme i arbejde eller uddannelse. For lokale virksomheder var indsatsen relevant, fordi den kunne styrke forbindelsen mellem unge, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.
De ekstra midler var målrettet ungeindsatsen og skulle ikke forveksles med en generel erhvervspulje. Den lokale betydning lå i arbejdsudbuddet: Hvis flere unge kom tættere på uddannelse eller beskæftigelse, kunne virksomhederne få bedre adgang til potentielle medarbejdere, mens kommunen kunne reducere afstanden mellem ledige unge og arbejdsmarkedets behov.
Roskilde Kommune søgte samtidig en eller to infrastrukturspecialister til Digitaliseringsafdelingens infrastrukturteam med tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest derefter. Stillingerne viste, at kommunen selv efterspurgte specialiserede kompetencer inden for digital drift og brugeradministration. Kommunens rekruttering var ikke en samlet beskæftigelsesstatistik, men den illustrerede, at den offentlige sektor også konkurrerede om tekniske medarbejdere på det lokale arbejdsmarked.
Arbejdsmarkedsindsatsen og rekrutteringen af specialister pegede på to forskellige sider af samme lokale udfordring. Ungeløftet handlede om at bringe unge tættere på uddannelse og arbejde, mens stillingsopslaget handlede om at tiltrække medarbejdere med konkrete digitale kompetencer. For erhvervslivet var begge temaer relevante, fordi adgang til kvalificeret arbejdskraft påvirkede både virksomheders vækstmuligheder og kommunens evne til at levere hurtig digital og administrativ service.
